Comfort Food Restaurant DOLORES
Restaurant DOLORES Vesterbro

OM DOLORES

Velkommen til DOLORES.

Dolores er Carlsberg Byens nye verdensborger, som bruger hele verden som gastronomisk legeplads. I køkkenet arbejder vi efter ét dogme – råvarerne skal være fantastiske!

Langt de fleste finder vi i Danmark, men vi låner også fra hylderne i Spanien, Italien og andre steder, når vi finder fantastiske produkter, der har fortjent en plads på menukortet.

På menuen har vi fundet inspiration i flere afkroge af verden, ikke mindst i San Franciscos farverige Mission District, hvis ældste kvarter vi har opkaldt vores restaurant efter.

DOLORES var stedet, hvor spanske missionærer i 1776 satte fod for første gang, og i dag er Mission og DOLORES en sand smeltedigel af mad og kulturer. Den forskellighed kommer du til at smage på vores menu.

Dolores logo

EN DEL AF LOCA GRUPPEN

DOLORES er en del af LOCA Gruppen og LOCA Restauranter, som bl.a. ejer
og driver restauranterne STUDIO, KILDEN i Tivoli, Almanak i Operaen og RADIO.

Du kan læse mere om LOCA Gruppen her


Det bæredygtige udgangspunkt
I LOCA Gruppen arbejder vi med bæredygtige restauranter og aktiviteter ud
fra vores mantra:

”EVERY MEAL MATTERS”

Alle de måltider, LOCA sender ud i verden, skal gøre en positiv forskel. Vores mad skal smage fantastisk, men den skal også være lavet på en måde, som tager hensyn til både kloden og de mennesker, der laver den. Vi tror på, at hvis vi gør det rigtigt, så kan vi nyde os til en sundere klode, og samtidig bidrage til mere glæde, mere smag og mere velstand hele vejen gennem fødekæden.

LOCA Gruppen ejes af Merete Holst og Dorte Juhl Østergaard, som også driver kantinevirksomheden LOCA Kantiner og konsulentvirksomheden LOCA Management, som yder bistand inden for fødevarer og bæredygtig gastronomi.

Du kan læse mere om vores tilgang her.

 

Restaurant DOLORES